All posts tagged kulturelle forskelle

Outsourcing på 30 sekunder – kultur

Line Milthers giver her gode råd omkring kultur. Husk på at alle kulturer ikke har den den samme mængde tillid, som vi viser i Danmark, så:
1. Kommuniker og lyt til alle i teamet
2. Vær sikker på alle forstår dig
3. Husk hvad du lover

Kulturelle forskelle – en dårlig undskyldning..?

Du kender sikkert til de gængse generaliseringer – i Indien siger de ja til alt, du kan ikke stole på kineserne og folk fra Østeuropa vil ikke tage ansvar. Så når outsourcingen fejler, er det nemmeste i verden at skyde skylden på de kulturelle forskelle. Vi er åh så forskellige, og det kommer aldrig til at virke.

outsourcing_cultural_differences

Men er kulturelle forskelle ikke bare en dårlig undskyldning for at man ikke har styr på sit projekt?

Jeg har endnu ikke set et outsourcing projekt fejle, hvis:

1. Man har styr på hvordan man igangsætter opgaver (hvad skal der være af beskrivelse).

2. Der er en klar aftale for hvad der skal leveres tilbage, hvornår og i hvilken kvalitet.

3. Den tekniske infrastruktur er etableret, så det er nemt at påbegynde arbejdet.

Og nu når vi er ved generalisering og kulturelle forskelle, så er det jo dejligt nemt at sige, at over 2 milliarder mennesker er ens (hvis man tager både Kina og Indien over en kam) og de arbejder på samme måde.

Næste gang du falder i “generaliseringsfælden” så prøv at sammenlign det med, at du engang har arbejdet med en person fra Århus. Betyder det at alle personer fra Århus, så er på den måde…? Det tror jeg ikke – mennesker, services og firmaer er forskellige om det så er i Århus, Kina eller Indien.