All posts tagged Hviderusland

Træd varsomt i Østeuropa

Lokation/lande valg spiller tit ind når der vælges outsourcing partner. Undersøgelser bl.a. fra Trellis viser at især “førstegangs outsourcere” har meget fokus på lande valget, selvom det faktuelt har vist sig at lokation ikke har den store betydning for succesen med outsourcingen.

farlig outsourcing lokation

Selvfølgelig skal du til en vis grad bekymre dig om hvor din leverandør er beliggende fordi stabilitet, adgang til ressourcer, infrastruktur og det juridiske miljø vil have indflydelse på hvor succesfuldt dit setup vil blive.

Når du kigger på Østeuropa er det en meget fragmenteret region hvor der er store forskelle i omkostninger, kvalitet og skaleringsmuligheder. Som en tommelfingerregel kan man sige at sprogkundskaber, stabilitet og højere omkostninger er i de lande som grænser op til EU hvorimod du finder lavere omkostninger, IT kundskaber men også højere risiko jo længere du bevæger dig øst på.

Andre ting som er værd at overveje:
Det er ikke Indien:
Østeuropa dækker over et kæmpe område. Fra Polen til Rumænien, Ukraine og Hviderusland. Og det er ikke kun musikken, sproget og maden som er forskellig. Hvor Indien kan opfattes som en enhed, er denne region meget anderledes – og du finder ikke en branche organisation som f.eks. NASSCOM i Indien der kan supportere dig.

Servicen varierer:
Vil du have engelsk kundskaber eller udvikling til en lav pris? Det kan være vanskelligt at finde den rette lokation som giver dig det du vil have. Polen har f.eks. gode sprog kundskaber (engelsk/tysk) hvorimod Ukraine og Hviderusland tilbyder stærke tekniske kompetencer.

Pris, kvalitet og skalering:
Data fra CEEOA (Central and Eastern European Outsourcing Association) viser store prisforskelle. F.eks. får du billige priser i Albanien og Bulgarien, men det er meget umodne lande m.h.t. outsourcing services og der er store udfordringer med skalering.

Og undervurder ikke den fremtidige tilgang af IT-kandidater til markedet, da du ellers nemt kan ende op i rekrutterings problemer og stigende lønninger. Især hvis en stor leverandør åbner op i den by du har valgt og “støvsuger” markedet for gode udviklere. I Rumænien findes et stort antal af CMMI og ISO certificerede virksomheder, men skalering mangler stadig.

Endelig kan ændringer i lokal lovgivning, betyde store prisstigninger fra den ene dag til den anden. F.eks. i Ukraine hvor nye skattereglerne truer med prisstigninger på 20-30%.

priser outsourcing østeuropa