5 tips til chefer der outsourcer – nr. 1 – Strategi

Outsourcing behøver ikke være svært, og følger du nogle simple, enkle guidelines er det nemt at få succes med det. Jeg vil i denne og efterfølgende blog indlæg komme ind på de 5 (efter min erfaring) mest værdifulde områder, du skal have styr på.

1. Strategi
Det første skridt på vejen til et vellykket outsourcing setup er at formulere din outsourcing strategi. Og måden at gøre det på er at besvare en række centrale spørgsmål. Hvad vil du have ud af outsourcingen? Er det bare et spørgsmål om at reducere omkostninger og antallet af egne medarbejdere? Eller vil du benytte outsourcingen til at gøre din virksomhed mere flexibel, få adgang til ny teknologi og viden eller noget helt tredje?

Ofte kan der være flere interessegrupper på ledelsesniveau der kolliderer. Så du skal være klar til at omstrukturere internt og ændre dine processer for at opnå målene. Det kan næsten ikke undgå at berøre dine medarbejdere – så klar og ærlig kommunikation er af afgørende betydning.

outsourcing rød

Meld åbent ud omkring planerne for outsourcing, og hvordan du forventer det vil påvirke jeres organisation. Og værd klar til at bakke op omkring implementeringen af outsourcingen.

Du vil garanteret til tider blive mødt af modstand fra dele af din organisation, med argumenter om at outsourcing er vanskelligt og kvaliteten er dårlig. Istedet for at give op, og gå tilbage til den tidligere måde at gøre tingene på – så se det som en helt naturlig del af forandringsprocessen.

“Failure is Not an Option!”

Jeg elsker en af mine klienters holding til det, og tror tilstadighed at han bærer en stor del af æren for at hans organisation fik succes med outsourcingen. Han har gentagne gange udbasuneret “Failure is Not an Option”, når han blev mødt med modstand fra hans organisation. “Vi har taget et strategisk valg om at outsource, så få det til at virke!”

Og når vi nu er ved den organisatoriske del af det, så sørg for, som en del af din strategiske plan, at identificere en person som ejer resultatet for outsourcingen. Hvem skal stå for at implementere det i dagligdagen – og hvis bonus er afhængig af at outsourcingen fungerer? Med et klart ejerskab for outsourcingen, sikrer du at du har en problemknuser og indpisker, som hele tiden sørger for at processer og metoder bliver forandret, udviklet og implementeret.

Leave a Comment