3 dage til 1. december – jeg kan næsten ikke vente…

Jeg glæder mig til den 1. december. Og det er ikke fordi DR har valgt, at vi skal have et gensyn med Nissebanden i Grønland i årets julekalender.

Men på torsdag begynder e-Asia2011. Det er en af Asiens største og mest prestigefulde ICT konferencer. Det sker for 5 år i træk, og i år bliver den afholdt i Dhaka, Bangladesh fra den 1. – 3. december.

eAsia_02_01

Konferencen trækker over 25.000 besøgende og omkring 150 udstillende virksomheder.

Jeg er så privilgeret, at jeg i år er blevet inviteret til at tale på konferencen. Så hvis du kigger forbi, kan du finde mig  på disse seminarer:

  • Critical success factors in the offshoring business: the practioners’ view
  • Emerging SME Outsourcing market: Challenges and Opportunities

Jeg glæder mig meget til at opleve konferencen. Og møde spændende, innovative og vækstorienterede asiatiske virksomheder. Og få et indtryk af Bangladesh, og status på deres ambitiøse digitale Vision2021 plan. Her benytter Bangladesh teknologien og dens muligheder, som et værktøj til at udrydde fattigdom, skabe en god regeringsførelse og større social lighed.

Og jeg har på fornemmelsen, at de mener det seriøst med planen. eAsia konferencen bliver ihvertfald støttet fra allerhøjeste officielle plan, da premiereminister Sheikh Hasina åbner den – og præsident Zillur Rahman vil være tilstede ved det afsluttende plenum!

Leave a Comment